Historien om Ikaria

 

 

På den græske ø Ikaria, 20 km fra Samos, lever befolkningen uden stress og bliver meget gamle og når de skal dø…dør de hurtigt. Hvorfor? Det besluttede en amerikansk forsker at finde ud af:

Han spurgte bla. om, hvorfor der var så stor forskel på Ikaria og Samos, når nu de lå så tæt? På Ikaria svarede de: På Samos tænker de kun på penge!

 

Her er så hvad forskeren yderligere fandt ud af:

 

På Ikaria var der frisk luft og en anden rytme/frekvens (energi).

De var ikke afhængie af økonomisk støtte.

De dyrkede deres egne afgrøder – økologisk – og spiste kun hvad der var på øen. De dyrkede også deres egen oliven, honning og vin.

Deres kost bestod mest af grøntsager og meget med bønner og olivenolie. De spiste kun kød (fortrinsvis ged og får) og slik ved særlige festlige lejligheder.

De startede dagen med en skefuld honning og et stort morgen måltid.

De drak vand, hjemmelavet saft og vin.

De bevægede sig det meste af dagen, med alle de gøremål de havde, og var i berøring med øjeblikket (nuet) og de hvilede sig indimellem.

De prioriterede familien højt, og generationer var sammen om at få alting til at fungere. De gamle følte til det sidste, at de var værdsat og til nytte -der var brug for dem – der var brug for alle!

De dyrkede deres religion – de troede på noget større end dem selv.

Når de festede, var alle generationer samlet. Unge og gamle sang og dansede med hinanden natten lang.

 

Historien om den græske fisker:

 

En amerikaner er på ferie på Ikaria, og går tur på havnen. Her møder han en fisker, der sidder og kigger ud over havet.

’Hvad laver du’, spørger turisten. ’Jeg tager en pause’, svarer fiskeren.

Jamen, du skulle da være på havet og fange en masse fisk, så du kan tjene en masse penge! Og du skulle da købe en båd mere… og ansætte folk, så du kan fange endnu flere fisk, og tjene endnu flere penge!! Og SÅ kan du slappe af!

Fiskeren svarer:

Jamen… det er jo det, jeg gør nu!

Kommende begivenheder