Hvad er sundhed?

Sundhed kan ikke kun defineres ved fravær af sygdom.

Sundhed er en personlig vurdering med en bevidsthed om, hvad et godt liv er.

Sundhed er at ha’ det godt med sin krop, sit sind, sine medmennesker, sin kultur, sit arbejde, og sin sjæl. Sundhed er oplevelsen af at være i balance og samklang med sit liv og sine omgivelser.

Vi kan ikke være sunde alene. Vi er hinandens sundhed, livskraft og livsglæde og skal hjælpes ad med at opbygge og bevare vores fælles sundhed.

Vi er hinandens liv, hinandens trivsel, glæde og sundhed. Frisk luft, vand, sund mad, varme, aktivitet, ro og søvn giver et godt grundlag for sundheden, men mangler vi ømhed og omsorg fra vores nære medmennesker, mangler vi følelsen af at høre til, og mangler vi nogen, vi selv kan yde det samme overfor, – så kan vi ikke være sunde.

WHO’s definition af sundhed omfatter 3 begreber: Legemligt, psykisk og socialt velbefindende. Men lad mig tilføje to mere: Kulturelt og sjæleligt velbefindende.

Livets udfordringer kan slå os ud at kurs – og selvfølgelig kan vi blive triste, sorgfulde og deprimerede, men det er IKKE sygdom. Normalt finder vi jo glæden igen, og livet går videre. Det er meget vigtigt, at vi ikke straks sygeliggøres – absolut skal ha’ en diagnose og efterfølgende medicineres, for så er det jo selve LIVET, der er blevet sygeliggjort!

Vi stiller store krav til os selv. Vi vil være perfekte! Har alt for stillesiddende arbejde! Vil gøre os uafhængige af andre, og det kan føles som et nederlag at bede om hjælp. Dét kan gøre os syge!

Det er først, når vi erkender, at vi ER afhængige af andre, vi kan begynde at føle os frie, finde os selv, og det vi tror på – Dét er vejen til sundhed!

 

Marianne Bak

Kommende begivenheder: